"Bird Calls" af Signe Boe

I den gamle Smedje udstiller Signe Boe den stedsspecifikke installation Bird Calls, bestående af en fortælling igennem lyd og video samt arkitektoniske elementer indføjet i Smedjens bygning.

Hovedværket i installationen med titlen Worthy words for walky talks er et lyd- og videoværk, der med musikalitet lokker beskueren op på loftet. Under tagets bjælker er otte smartphones installeret; en fugleflok, der kommunikerer igennem sang, billeddeling og beskeder. Hovedpersonen i fugleflokken er træt af flokmentaliteten, af flosklerne og høflighedsfraserne og ønsker at bryde fri af den konventionelle samtale for at sige ting, der endnu ikke er blevet sagt. De andre fugle begynder at gentage hovedpersonen i en kanonkomposition, der i sidste ende nedbryder den oprindelige sætning og overdøver den.

I Smedjens stueplan er installeret et blyindfattet vindue, hvor en skematisk plantegning af området omkring Kunsthal 44Møen er optegnet med bly og hvor farvede glasflader repræsenterer kunsthallens bygninger. Når solen skinner vil vinduet kaste et fugleperspektiv ind over installationen.

Kunsthal 44Møens personale bærer bronzefingerringe med den uendelige tekst: over and over and over…

Signe Boe er uddannet fra Billedhuggerskolen Charlottenborg på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2017. Signe Boe arbejder med fortælling igennem film i et udvidet format, hvor skulpturelle elementer understøtter den fiktive ramme. Hun er født i 1988 på Djursland og bor og arbejder i Vilnius og København.

Udstillingen er produceret i et samarbejde med Billedhuggerskolen Charlottenborg ved professor Martin Erik Andersen på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedskoler, Statens Værksteder for Kunst og Kunstakademiet i Vilnius.

Møenlight Sonata

Nattehimlen over Møn er helt fantastisk. På en klar aften kan man tælle 5000 stjerner, mens der til sammenligning kun kan ses 100 i København. Møn er én ud af ti "Dark Sky Parks" i Europa og den første i Skandinavien. Øen fik denne status på grund af indbyggernes omhyggelige håndtering af lysforurening. I årets udstilling har kunstnerne arbejdet med lys som emne og materiale. Lys, eller dets fravær, er ikke kun et af de ældste emner i kunsthistorien, men også en særlig betingelse for Møn – om dagen, men også om natten.
For at fejre sit tiårs jubilæum, har Kunsthal 44Møen sammensat en særlig konstellation af stjerner under den lyriske titel Møenlight Sonata, med henvisning til Beethovens klaversonate nr. 14, som han også kaldte "quasi una fantasia".
Udstillingen præsenterer et tværsnit af kunsthallens hidtidige program samt nyopførte stedsspecifikke værker af Nevin Aladağ | Darren Almond | Rosa Barba | KP Brehmer | Olga Chernysheva 
| Dorothee Diebold | Maria Eichhorn | Ayşe Erkmen | Ceal Floyer | Pravdoliub Ivanov | Till Junkel | Jarosław Kozłowski | Imi Knoebel | Daniel Knorr | David Krippendorff 
| Alicja Kwade | Simon Lewis | Bjørn Nørgaard | Navid Nuur | Sine Lewis | Alexandra Paperno | Nam June Paik | Dan Perjovschi | Sigmar Polke | Sophia Pompéry | Ursula Reuter Christiansen | Superflex & Simon Starling | Mariana Vassileva | Els Vos | Lawrence Weiner | Maaria Wirkkala | Nasan Tur

Blandt de udstillede værker er Blackout skabt af SUPERFLEX i samarbejde med Simon Starling. Værket er baseret på Poul Henningsens lampe designet for Tivoli i 1941. Lampen blev skabt med det formål ikke at kunne ses oppefra, hvilket gjorde det muligt for haven at holde åben på trods af påbudet om mørklægning under 2. verdenskrig. I 2009 opførte SUPERFLEX og Simon Starling en ‘Blackout lampe’-fabrik i kunsthallen Brandt, hvor der dagligt blev produceret en lampe, der blev udstillet. Hermed blev udstillingens rum gradvist oplyst. Som en del af værket blev en Heidelberger offsettrykkemaskine installeret for hver dag at kunne printe et nyt fotografi, der dokumenterede den daglige produktion og installationsproces. Hvert print var således med til at forme udstillingskataloget undervejs.

Sophia Pompéry viser Atlas - en situation i et mørkt rum, hvor der hænger et kort af stjerner, i anodiseret alminium der er belyst forfra. Man ser stjernerne på himlen, som en bestrøget overflade, som om der ikke er afstand imellem dem. På kortet er stjernerne afbildet på tværs af et overfladeareal. Og når man kommer endnu tættere på atlaset – genkender man ikke stjernebilledernes navne –hvor er Mælkevejen? Vandmanden? Alle stjernebillederne har fået navne efter hverdagsobjekter.
---
NORROEN TRILOGIEN
Møn er fokus for en serie udstillinger de næste tre år, den første manifestation i trilogien er Møenlight Sonata, hvor unge såvel som internationalt 
anerkendte kunstnere inviteres til at 
engagere sig i øens ekstraordinære natur og historie, der altid har tiltrukket og inspireret kunstnere.
Kurator for udstillingstrilogien Norroen er René Block, kunsthallens kunstneriske leder. René Block grundlagde avantgarde-galleriet Galerie René Block i Berlin (og senere i New York) i 1964 og er siden blevet internationalt kendt for sit engagement i ung avantgarde-kunst, især i sine år som direktør for flere internationale biennaler (herunder Istanbul, Sydney og Cetinje) og kunstinstitutioner, herunder Fridericianum i Kassel, TANAS - Projektrum for samtidskunst fra Tyrkiet og Edition Block i Berlin.

"Bird Calls" af Signe Boe

I den gamle Smedje udstiller Signe Boe den stedsspecifikke installation Bird Calls, bestående af en fortælling igennem lyd og video samt arkitektoniske elementer indføjet i Smedjens bygning.

Hovedværket i installationen med titlen Worthy words for walky talks er et lyd- og videoværk, der med musikalitet lokker beskueren op på loftet. Under tagets bjælker er otte smartphones installeret; en fugleflok, der kommunikerer igennem sang, billeddeling og beskeder. Hovedpersonen i fugleflokken er træt af flokmentaliteten, af flosklerne og høflighedsfraserne og ønsker at bryde fri af den konventionelle samtale for at sige ting, der endnu ikke er blevet sagt. De andre fugle begynder at gentage hovedpersonen i en kanonkomposition, der i sidste ende nedbryder den oprindelige sætning og overdøver den.

I Smedjens stueplan er installeret et blyindfattet vindue, hvor en skematisk plantegning af området omkring Kunsthal 44Møen er optegnet med bly og hvor farvede glasflader repræsenterer kunsthallens bygninger. Når solen skinner vil vinduet kaste et fugleperspektiv ind over installationen.

Kunsthal 44Møens personale bærer bronzefingerringe med den uendelige tekst: over and over and over…

Signe Boe er uddannet fra Billedhuggerskolen Charlottenborg på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2017. Signe Boe arbejder med fortælling igennem film i et udvidet format, hvor skulpturelle elementer understøtter den fiktive ramme. Hun er født i 1988 på Djursland og bor og arbejder i Vilnius og København.

Udstillingen er produceret i et samarbejde med Billedhuggerskolen Charlottenborg ved professor Martin Erik Andersen på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedskoler, Statens Værksteder for Kunst og Kunstakademiet i Vilnius.

Møenlight Sonata

Nattehimlen over Møn er helt fantastisk. På en klar aften kan man tælle 5000 stjerner, mens der til sammenligning kun kan ses 100 i København. Møn er én ud af ti "Dark Sky Parks" i Europa og den første i Skandinavien. Øen fik denne status på grund af indbyggernes omhyggelige håndtering af lysforurening. I årets udstilling har kunstnerne arbejdet med lys som emne og materiale. Lys, eller dets fravær, er ikke kun et af de ældste emner i kunsthistorien, men også en særlig betingelse for Møn – om dagen, men også om natten.
For at fejre sit tiårs jubilæum, har Kunsthal 44Møen sammensat en særlig konstellation af stjerner under den lyriske titel Møenlight Sonata, med henvisning til Beethovens klaversonate nr. 14, som han også kaldte "quasi una fantasia".
Udstillingen præsenterer et tværsnit af kunsthallens hidtidige program samt nyopførte stedsspecifikke værker af Nevin Aladağ | Darren Almond | Rosa Barba | KP Brehmer | Olga Chernysheva 
| Dorothee Diebold | Maria Eichhorn | Ayşe Erkmen | Ceal Floyer | Pravdoliub Ivanov | Till Junkel | Jarosław Kozłowski | Imi Knoebel | Daniel Knorr | David Krippendorff 
| Alicja Kwade | Simon Lewis | Bjørn Nørgaard | Navid Nuur | Sine Lewis | Alexandra Paperno | Nam June Paik | Dan Perjovschi | Sigmar Polke | Sophia Pompéry | Ursula Reuter Christiansen | Superflex & Simon Starling | Mariana Vassileva | Els Vos | Lawrence Weiner | Maaria Wirkkala | Nasan Tur

Blandt de udstillede værker er Blackout skabt af SUPERFLEX i samarbejde med Simon Starling. Værket er baseret på Poul Henningsens lampe designet for Tivoli i 1941. Lampen blev skabt med det formål ikke at kunne ses oppefra, hvilket gjorde det muligt for haven at holde åben på trods af påbudet om mørklægning under 2. verdenskrig. I 2009 opførte SUPERFLEX og Simon Starling en ‘Blackout lampe’-fabrik i kunsthallen Brandt, hvor der dagligt blev produceret en lampe, der blev udstillet. Hermed blev udstillingens rum gradvist oplyst. Som en del af værket blev en Heidelberger offsettrykkemaskine installeret for hver dag at kunne printe et nyt fotografi, der dokumenterede den daglige produktion og installationsproces. Hvert print var således med til at forme udstillingskataloget undervejs.

Sophia Pompéry viser Atlas - en situation i et mørkt rum, hvor der hænger et kort af stjerner, i anodiseret alminium der er belyst forfra. Man ser stjernerne på himlen, som en bestrøget overflade, som om der ikke er afstand imellem dem. På kortet er stjernerne afbildet på tværs af et overfladeareal. Og når man kommer endnu tættere på atlaset – genkender man ikke stjernebilledernes navne –hvor er Mælkevejen? Vandmanden? Alle stjernebillederne har fået navne efter hverdagsobjekter.
---
NORROEN TRILOGIEN
Møn er fokus for en serie udstillinger de næste tre år, den første manifestation i trilogien er Møenlight Sonata, hvor unge såvel som internationalt 
anerkendte kunstnere inviteres til at 
engagere sig i øens ekstraordinære natur og historie, der altid har tiltrukket og inspireret kunstnere.
Kurator for udstillingstrilogien Norroen er René Block, kunsthallens kunstneriske leder. René Block grundlagde avantgarde-galleriet Galerie René Block i Berlin (og senere i New York) i 1964 og er siden blevet internationalt kendt for sit engagement i ung avantgarde-kunst, især i sine år som direktør for flere internationale biennaler (herunder Istanbul, Sydney og Cetinje) og kunstinstitutioner, herunder Fridericianum i Kassel, TANAS - Projektrum for samtidskunst fra Tyrkiet og Edition Block i Berlin.